JOKUM ROHDE Författaren


Foto: Per Morten Abrahamsen
JOKUM ROHDEDanmark

Jokum Rohde er født i København, januar 1970. Studerer teatervidenskab og filosofi ved KBH´s Universitet 1992-1996. Forfatter og dramatiker. Siden 2008 husdramatiker ved Det kongelige Teater.
Romandebuterer med Jonas´ Bog (Gyldendal 1994). Har siden skrevet en række dramaer opført i København og i udlandet. Et af hans mest berømte skuespil er PINOCCHIOS ASKE opført på Det kgl. Teater, Stærekassen i januar 2005, Rogaland Teater/Stavanger 2006/Dramaten 2006/Letlands Nationalscene i Riga 2009/New York, Theatre for a New City, april 2012.
Dramaet blev Reumert- belønnet og førte endvidere til Rohdes nomering til Nordisk Råds Dramatikerpris 2006.
I foråret 2013 havde Det kongelige Teater premiere på Jokum Rohdes drama ROBIN HOOD i Ulvedalene, som blev dette teaters størst sælgende forestilling nogensinde. Tre år efter fulgte Rohdes version af Arthuriaden, også opført af Det kongelige Teater under titlen KONG ARTHUR.
Jokum Rohde har også lavet en række dramatiseringer og rekonstruktioner af klassikere, her i blandt en ny version af dramaet KIRKEN af Louis-Ferdinand Céline (1928).
Jokum Rohde udgav i 2001 sin anden roman FALKONMYSTERIET efterfulgt af novellesamlingen LÖWENLANDET i 2005 og romanen TRIANGLEN i 2016.
I 2009 præsterede Rohde en nyfortolkning af Aischylos´ Orestien, RØD ORESTI, der spillede på Odense Teater efteråret 2008, hvilket atter indbragte ham en nominering til Reumertprisen som Årets Dramatiker 2009; og samtidig med denne spillede hans biografiske drama om Darwin, DARWINS TESTAMENTE, på Det kongelige teater i efteråret 2008 København og senest på Århus Teater i 2009.
Rohdes forestilling MANSON, opført på Store scene/DKT 2011, regnes fortsat for det mest voldsomme og provokerende teater set i København i mange år.
Han har de seneste år, parallelt med sine store publikumssucceser, arbejdet i teaterhistoriens forliste genrer, blandt andet med dramaerne HAR-HAR-HAR DE SET MIN KONE? (2012), SIDSTE DILIGENCE FRA LYKKENS BY (2016) og HVEM MYRDEDE REGITZE RIO? (2009), alle opført på det kongelige Teater.

Jokum Rohde har blandt andet modtaget Marguerite Viby prisen i 1997, Carlsbergs Idé-legat i 1999 og Johannes Allen- prisen 2005.

I 2007 modtog han Akademiets Kjeld Abell- pris for sit samlede forfatterskab.